Folkens, dagens sidste indlæg bliver i gastronomiens tegn af talentfulde skribent of livsnyder Nicolai Klingenberg. Følg hans fede blog på www.my-pleasure.dk - NU !
______________________________________________________________
RETOUR STEAK – NÅR DET SKAL VÆRE SIMPELT OG GODT
Uden at lyde hård i filten, så kan Retour Steak umiddelbart godt bære præg af at være en pop-up restaurant. Lokalerne er rå, og indretningen forholdsvis simpel – dog skal blomsterne i baren nævnes. De bryder en smule. Men det viser sig hurtigt, at akustikken ikke er den bedste, og det kan være et problem, når lokalerne er fyldte. Og det var de, da jeg lagde vejen forbi. Men her stopper de milde klager til gengæld også. Og de “hårde” klager har jeg ingen af.
Vi får et bord, og det ligger i den bagerste del af lokalet. Jeg er i bil, så jeg lader min ven bestille vino – valget falder på en flaske rødt fra Bourgogne. Den er fra 2009, og jeg lader mig fortælle, at det er en Pinot Noir. Den får lige en dekantering, og så skåler vi.
Det handler dog om bøffer, og jeg må stå ved, at det københavnske udvalg er og bliver stort. Der findes vel næppe en restaurant, der ikke serverer bøf med “fritter og bearnaise”, med mindre man går på specialrestauranter, hvor fokus bevidst er anderledes. Vi peger på menukortet og vælger begge en ribeye på 350 gram, der ønskes tilberedt medium rare. Mens vi venter, kommer der en omgang maltbrød til bordet, som kan påsmøres en omgang smør og havsalt. Det er simpelt – ment absolut positivt – og det fungerer.
Bøf bearnaise er og bliver en klassiker, og selvom det kan virke som en nem ret, så kan den altså “fuckes up” – pardon my french (fries). Det er dog ikke tilfældet her, og min begejstring for rigelig syrlighed og estragon indfries til fulde. Bøffen har fået et lille prik over i’et i form af et grillet hvidløg – og ønsker du “noget mere”, kan du tilkøbe dig enten grønsalat, tomatsalat med basilikum eller gratineret spinat, der ligger i prisspektret fra 20 til 30 rørende kroner.
Jeg får ikke spurgt, hvor kødet er fra, men velsmagen er ikke til at komme udenom. De 350 gram er den mindste ribeye kortet har at byde på – og den eneste anden vejer 500 gram. Kortet er og bliver simpelt, og det passer mig glimrende. Der er kun kød på tapetet blandt hovedretterne, mes forretterne tæller syltet rødtunge og en halv kogt hummer i kategorien “ikke kød”.
Nu skrev jeg godt nok, at det negative var nævnt, men min medspisende blev ærgerlig over, at tørre mund i en serviet, man normalt ville finde til en havefest. Han mente at